Bevar den ungdommelige og friske udstråling med Botox
Botox reducere diskret synligheden af rynker
Hos Clinic360 nær Sønderborg forstår vi, at rynker er en naturlig del af livet, men deres indflydelse på vores udtryk kan variere betydeligt. Mens nogle rynker tilføjer karakter, kan andre sende uønskede signaler om træthed eller negativitet.
Vi stræber efter at hjælpe med at reducere eller eliminere disse uønskede, dynamiske rynker.
Formålet med vores botox-behandlinger er at mindske disse rynker, hvilket resulterer i et mere naturligt, ungdommeligt, åbent og indbydende ansigtsudtryk.
Vi sigter efter, at resultatet af din behandling bliver så naturligt og harmonisk som muligt, så dine nærmeste ikke bemærker, at du har fået botox, men i stedet kun ser den foryngende effekt.
Botox er en ikke-invasiv behandling, hvilket betyder, at der er mindre smerte og hurtigere heling sammenlignet med mere invasive procedurer som f.eks. kirurgisk ansigtsløft.
Mængden af botox og de områder, det anvendes i, kan tilpasses den enkeltes behov og ønsker, hvilket gør det muligt for os at opnå et naturligt og harmonisk resultat.
Behandlingsforløb med Botox
Før en botox-behandling hos os, er det nødvendigt med en forundersøgelse ved vores speciallæge, Jess Bjerre Jørgensen. Da botox er et lægemiddel, er det vigtigt med en professionel vurdering af din situation og helbred.
Ifølge lovgivningen er der en obligatorisk betænkningstid på 48 timer, der skal overholdes inden en kosmetisk behandling med Botox må udføres. Denne forundersøgelse hos vores læge er kun påkrævet én gang hos Clinic360.
Inden behandlingen påbegyndes, renses huden omhyggeligt. Derefter injiceres botox med en fin, tynd nål direkte i de relevante muskler. Effekten indtræder gradvist i løbet af 2-10 dage, og det endelige resultat ses efter 14 dage. Her tilbyder vi altid en kontrol af behandlingen for at sikre os, at resultatet er blevet som ønsket.
Hos Clinic360 giver vi altid en velkomstrabat på 10% rabat på din første behandling
Hvad siger vores kunder?
Mere end 10 5-stjernede anmeldelser

Jeg har haft en super positive oplevelse hos Clinic360. Pigerne er Super venlige og imødekommende lige fra man træder ind af døren! Der blev virkelig taget sig god tid til at forstå mine behov, ønsker og bekymringer.
Mette var utrolig dygtig og forklarede grundigt processen, så jeg følte mig tryg og velinformeret hele vejen igennem.
Resultaterne af min behandling oversteg alle mine forventninger – jeg kunne ikke være mere tilfreds
Jeg vil varmt anbefale Clinic360 til alle, der overvejer kosmetiske behandlinger.

Resultaterne er meget naturlige og præcis, som jeg havde håbet! Man mærker tydeligt at de ikke går på kompromis med både kvaliteten af produkter og sikkerhed – hvilket gør behandlingen til en meget tryg og virkelig god oplevelse!
De bedste anbefalinger herfra!

Super sød og prof personale. Har fået god behandling og rådgivning. Jeg kommer gerne igen 👍

Første besøg og jeg kommer helt klart igen. Profesionelle, meget dygtige og imødekommende.
Jeg er fan ✨

Jeg har fået tre behandlinger med skinpen pga. solskader og pigmenter i ansigtet. Det har givet synlige resultater med det samme, og kombinationen af behandlinger og produkter fra ZO skin Health har gjort at jeg har fået den hud jeg ikke turde drømme om. Tak for jeres måde at være på, jeg glæder mig til at komme igen.

Man kan tydeligt mærke deres profesionelle tilgang til behandlingerne. Jeg er meget tilfreds med mit naturlige resultat.
Før/efter billeder fra nogen
af vores skønne kunder














Spørgsmål og svar
Hvad er Botox?
Botox er en behandlingsmetode, der i kosmetisk sammenhæng anvendes til effektiv behandling af dynamiske rynker.
Botox (Botulinum toxin type A) udvindes fra bakterien Clostridium botulinum og har været kendt i mange årtier.
Siden 1990’erne er Botox blevet tilgængeligt til kosmetisk brug til behandling af dynamiske rynker – det vil sige rynker, der opstår i huden på grund af bevægelse i den underliggende muskulatur. Botox er særligt effektivt i den øvre halvdel af ansigtet, herunder bekymringsrynker, panderynker og smilerynker omkring øjnene.
Botox virker ved at blokere signalet mellem nerver og muskulaturen. Dette forhindrer i større eller mindre grad, at den underliggende muskel kan trække sig sammen, hvilket fører til, at de synlige rynker i huden forsvinder eller mindskes.
Rynker opstår gradvist med alderen, og det varierer fra person til person, hvornår de opleves som kosmetisk generende. Nogle rynker og hudfolder kan være charmerende, mens andre kan være generende, da de kan give et negativt eller træt udtryk.
Hos Clinic360 bestræber vi os på at hjælpe med at reducere eller fjerne disse negative, dynamiske rynker, så der opnås et naturligt, yngre, åbent og mere imødekommende ansigtsudtryk. For os er en optimal behandling, når dine nærmeste ikke lægger mærke til, at du har fået en Botox-behandling, men kun ser den gode, foryngende effekt.
Hvordan foregår forundersøgelsen?
Før du kan blive behandlet med Botox, skal du have fortaget en forundersøgelse hos vores speciallæge Jess Bjerre Jørgensen i klinikken.
Under forundersøgelsen vil du modtage rådgivning vedrørende den optimale behandling i forhold til dine ønsker og behov. Derudover vil din generelle helbredstilstand, eventuelle allergier samt virkninger og bivirkninger af Botox-behandlingen blive vurderet og grundigt forklaret.
I henhold til dansk lovgivning kræves der en betænkningstid på 48 timer efter forundersøgelsen, før behandlingen kan udføres. Dette giver dig tid til at overveje og træffe en informeret beslutning om din behandling.
Det er muligt at booke tid til behandlingen umiddelbart efter forundersøgelsen.
Er Botox farligt?
Botox er ikke farligt. Når det anvendes i skønhedsbehandlinger, administreres det med en ufarlig mikroskopisk dosis, som virker lokalt på det specifikke injektionssted.
Botox er biologisk nedbrydeligt, hvilket betyder, at dets virkning naturligt aftager efter 3-6 måneder.
Clinic360 anbefaler, at du kun får behandling på klinikker, der er registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Samtidig opfordrer vi dig til at vælge et behandlingssted, hvor du føler dig tryg og velinformeret om din behandling.
Hvordan foregår behandlingen?
Din behandling begynder med at der tages et før-billede for at dokumentere udgangspunktet.
Herefter renses hudområdet omhyggeligt for urenheder. Små markeringer anbringes for at sikre en ensartet symmetri i din behandling.
Botox administreres i en lille dosis under huden i de ønskede muskler ved hjælp af en fin nål. Selvom behandlingen kan medføre let ubehag, er dette normalt af kortvarig karakter.
Hele behandlingen tager typisk 10-15 minutter. Umiddelbart efter behandlingen kan der opstå en let rødme, men dette aftager normalt hurtigt. Du vil modtage omfattende vejledning og information under hele processen.
Efter behandlingen kan der dannes små hævelser, hvor Botox er blevet injiceret. Disse forsvinder normalt i løbet af få timer. Det anbefales at undgå at massere eller gnide ansigtet i de første 24 timer efter behandlingen.
Hvor længe holder resultatet?
Efter 3-4 dage begynder Botox’en at vise sin virkning, og den maksimale effekt opnås typisk efter ca. 14 dage. Varigheden af effekten varierer, men normalt holder resultatet i omkring 3-6 måneder – nogle gange kortere, andre gange længere, afhængigt af individuelle faktorer.
Vi tilbyder en gratis opfølgning samt eventuel korrektion 2 uger efter din primære behandling, hvis det er nødvendigt. Hos Clinic360 er din tryghed og tilfredshed vores prioritet, og vi afsætter altid tilstrækkelig tid til din behandling for at sikre en god oplevelse.
Botox-behandlingen kan sagtens kombineres med fillers eller andre hudforryngende procedurer.
Hvad koster behandlingen?
Priser for Botox behandling hos Clinic 360:
1 område: 1400,-
2 områder: 2200,-
3 områder: 3000,-
Brynløft, gummismile, bunnylines: 700,-
10% rabat på din første behandling
